|
|
Fiskearter og Lystfiskeri ved Kongskilde
Man kan fiske gratis i en del af Kongskilde Møllesø, i de to søer i den retablerede grusgrav ved "Det Ny Rytterbjerg" og i en sø ved "Sibirien".
 
Hundesøen
Man kan fiske i "Hundesøen", der ligger 1 km's gang fra friluftsgården. Her sætter Sorø Lystfiskerforening jævnligt regnbueørreder ud i forskellige størrelser. Dagkort kan købes i Naturafdelingen på Kongskilde Friluftsgård. Det koster 50 kr., og beløbet går ubeskåret til Sorø Lystfiskerforening.
Se nærmere herom på Skov- & Naturstyrelsens friluftskort på http://friluftskort.dk/, hvor man sætter et hak i "fiskeri", vælger Sorø Kommune og trykker på "søg". På den følgende side vælger man den relevante sø. Herefter kan man på "Kortnavigering" zoome yderligere ind på søen.
Lystfiskeri på Susåen
Der findes mange lodsejere og mange forskellige aftaler omkring lystfiskeri langs Susåen. Det er ikke tilladt at fiske her uden bred- og åejerens tilladelse.
Lystfiskere har desværre et kedeligt rygte her i området for at gå i erhvervsfiskerens garn og for at fiske, hvor de ikke må. Vi opfordrer derfor alle til kun at fiske, hvor man er helt sikker på, at man har tilladelse til det. Bare en enkelt episode holder liv i rygtet, og vi håber, at rygtet med tiden vil blive manet til jorden ved, at rygtesprederne kun har gamle eksempler fra år tilbage at diske op med.
Da aftalerne desuden ændres fra år til år, fører det for vidt at forsøge at holde denne hjemmeside ajour med udviklingen. I stedet foreslår vi, at man kontakter en eller flere af følgende:
Kanoudlejerne (hvis man alligevel skal ud at sejle i kano)
Turistbureauerne i Sorø, Ringsted eller Næstved
De større lystfiskerforeninger i Slagelse-Ringsted-Næstved-trekanten
Lystfiskeri i Tystrup-Bavelse Sø
Tystrup Sø har en stor bestand af gedde, aborre og sandart m.m.
Lystfiskeri må kun foregå fra båd, og de lystfiskerforeninger, der har fiskeret i søen, har både, som medlemmer kan låne.
Fisk i Tystrup-Bavelse søerne
Tystrup Sø ligger lige syd for Kongskilde Friluftsgård. Søen ligger i en "tunneldal" skabt i den sidste istid. Søen er omgivet af skove, landsbyer og marker. Terrænet er præget af stejle morænebakker og smeltevandsdale.
Søen er ca. 750 ha. Den går ned til ca. 22 meter i de dybeste bassiner. Søen gennemløbes af Sjællands største å, Susåen, som afvander store dele af det sydlige Sjælland.
Tystrup-Bavelse Søerne har et moderat næringsniveau, eftersom belastningen af næringsstoffer de sidste år er faldet. Søen rummer en rigdom af fiskearter.
Mere om fiskene og livet i søen:
Aborre (Perca fluviatilis L.)
Med sine røde farver og grøn-sorte striber er dette en af Danmarks flotteste ferskvandsfisk. Aborren er meget almindelig i søerne. Man kan finde den i alle størrelser, og der er ikke tale om et tusindbrødresamfund som i søer af dårlig økologisk kvalitet.
Aborren er en rovfisk, og det er derfor en af de fisk, man med nogenlunde sikkerhed kan få på krogen. Pas på rygfinnens pigge som nemt kan knække og blive siddende i fingerne til stor irritation i en uges tid.
Knude (Lota lota L.)
Knude eller ferskvandskvabben er den eneste fisk af torskefamilien som lever i ferskvand. Den foretrækker koldt vand og holder sig derfor mest til søer med dybt vand. Knuden er vinteraktiv.
Knuden yngler i december-marts ved 0,5-4 grader. Dens ægantal er fra 35.000-5.000.000. Indtil 3 års alderen lever knuden af smådyr. Som voksen bliver den en udpræget rovfisk som æder småfisk.
Brasen (Abramis brama L.)
Brasen er en af Tystrups Sø's fredsfisk. En fredsfisk lever af dyreplankton og vandinsekter. Brasens fødevalg giver ofte anledning til uklart vand da de bortspiser de dafnier og vandlopper, som ellers skulle æde algerne i søen.
Brasen yngler i maj-juni. De gyder fra 92.000 til 338.000 æg. Larverne og yngelen er fødegrundlag for søernes forskellige rovfisk. Hvis overskuddet af årets yngel ikke ædes vil tilstedeværelsen af brasen blive et problem. Søen vil blive mere uklar og ende med at blive mudret. Brasen er en vigtig fødekilde for områdets Havørne.
Løje (Alburnus alburnus L.)
Løjen hører til karpefiskene. Det er en stimefisk og lever i overfladen. Løjen kræver klare søer da den jager sin føde ved hjælp af synet. De ses ofte fra søbredden som lysglimt i vandet.
Løjen lever af dyreplankton og luftinsekter. Den bliver kønsmoden i 3 års alderen. De yngler i maj-juni og lægger ca 1.500 æg. Løjen bliver sjældent mere en 12-15 cm. Løjen er en vigtig fødefisk for søens rovfisk
Regnløjen (Leucaspius delineatus H.)
Regnløjen hører til vores mindste karpefisk. Den er yderst sjælden i Tystrup Sø eftersom den foretrækker sommeruklare søer og små damme for at undgå at blive ædt. Den er en stimefisk og vigtig føde for store aborrer, smågedder, ørred og sandart.
Gedde (Esox lucius L.)
Gedden er en af vores almindelige rovfisk. Den er vores største ferskvandsfisk med rekordstørrelse op til 150 cm. Den er søens grådigste rovfisk, og kan allerede som yngel spise hundestejler og alle slags fiskeyngel. Den lever ensomt, da enhver gedde mindre end den selv vil være et fødeemne, eller den selv vil være mad for en større.
Gedden kan, når den bliver stor nok, supplere sin diæt med frøer, ællinger og bunddyr. Som voksen er den med til at holde bestanden nede på kønsmodne skaller og brasen. Når gedden jager foretrækker den at gemme sig i rankegrøden, hvor den fanger en forbipasserende fisk ved at gribe den i siden, for dernæst at vende den med hovedet først ned i gabet. Ved at sluge hovedet først, sikrer gedden sig, at den ikke skades hvis byttet er en aborre med rejst rygfinne.
Gedden bliver kønsmoden i 2-3 års alderen. Den yngler i middeltemperaturer døgnet rundt på 2-3 grader. Ægantallet er ca. 15.000-20.000.
Rudskalle (Scardinius erythrophtalmus L.)
Rudskallen er en af vores almindelige fredsfisk, som for det meste holder sig til rørskoven og flydende vandplanter.
Rudskallen lever af dafnier, vandlopper og bunddyr. Vandplanter og insekter på vandoverfladen. Rudskallen bliver normalt 20-30 cm.
Rudskallen bliver kønsmoden i 2-3 års alderen, og kan finde på at blande sig i andre fisks yngleleg. Derved dannes krydsninger imellem arterne. Rudskallen producerer 100.000-200.000 æg.
Grundling (Gobio gobio L.)
Grundlingen er en lille bundfisk, som ynder rask flydende vand. Den findes i indløb og udløb af bl.a. Susåen og hvor Kongskilde Møllebæk løber ud i Tystrup Sø.
Grundlingen bliver almindeligvis 8-14 cm. Den lever af små insektlarver, orme, krebsdyr og rogn fra andre fisk.
Den yngler i maj-juni. Den gyder 1.000-3.000 æg.
Sandart (Lucioperca lucioperca L.)
Sandarten er en aborrefisk. Den er en grådig rovfisk, som lever i de frie vandmasser. Den nuværende bestand af sandarter er blevet udsat siden 1878; men sandarten er en oprindelig del af den danske fauna, hvilket understøttes af spor fra bopladser fra ældre stenalder.
Sandarten kan blive op til max. 120 cm. Den yngler i maj måned, hvor den gyder 150.000-200.000 æg. Den er langsomt voksende og i de første år lever yngelen af glasmyggelarver, dafnier og vandlopper. De ældre fisk lever udelukkende af andre fisk, helst skaller, små brasen, hork og løjer. Den jager ved hjælp af lugtesansen og sidelinesansen. Grundet sandartens ringe tilvækst, har sandartyngel svært ved at overleve, da de danner fødegrundlag for bl.a. aborrer.
Helt (Coregonus lavaretus L.)
Helt er en af vores små laksefisk. Den ligner overfladisk en sild, men nederst på ryggen sidder en fedtfinne. Helten i Tystrup Sø menes at stamme fra udsætninger i Tuel Sø, hvor den blev introduceret i 1910.
Helt bliver sjældent mere end 60 cm lang. Den lever af krebsdyr og bunddyr.
Skalle (Rutilus rutilus L.)
Skallen er vores almindeligste fredsfisk og ferskvandsfisk. Den lever overvejende af dyreplankton og som voksen af insektlarver, snegle, muslinger og planter. Den store appetit på dyreplankton kan, hvis der er for få rovfisk, ødelægge balancen i en sø, så alger lettere kan gøre søen uklar til ugunst for helt, aborre og ørred.
Skallen gyder april-juni når vandet er varmere end 10 grader. Den er kønsmoden i 3 års alderen. Den gyder 5.000-100.000 æg.
Hork (Acerina cernua L.)
Horken er en lille aborrefisk, som er almindelig i vores danske søer. Som yngel lever den af dyreplankton, og går efter 1 år over til at leve af hovedsagelig dansemyggelarver. Horken er en bundfisk.
Horken yngler i april-maj og har et ægantal på 1.000 til 6.000. Den er fødekonkurrent til brasen som yngel. Horken er en vigtig byttefisk for søens andre rovfisk, da den som fuldt udvokset ikke bliver mere end 12-15 cm.
Ørred (Salmu trutte L.)
Ørreder i Tystrup Sø er sjældne. De er muligvis indvandret fra Susåen. Ørreden er en laksefisk.
Hundestejle (Pungitius pungitius L.)
Hundestejlen er en af vores mindste fisk. Den lever i overbevoksede damme og den kan findes i Kongskilde Møllebæk som løber ud i Tystrup-Bavelse Sø. Den bygger rede i vandplanter.
Hundestejlen bliver 5-7 cm lang. Den lever af dyreplankton.
Ål (Anguilla anguilla L.)
Ålen er en af søens mærkeligste fisk. Den ser anderledes ud end andre, og den har et anderledes ynglemønster. Ålen ligner en slange, men er en fisk. Den har gæller, finner og sidelinie som en fisk.
Der findes to livsformer for ålene i søerne, en fiskeædende, som udvikler et bredt hoved og en bunddyrsædende form med et smalt hoved. Ålene klækkes i Sargassohavet ved Bermuda, hvorfra de som larver med golfstrøm og den nordatlantiske vestenvindsdrift føres tværs over Atlanterhavet. Efter 3 år forvandler de sig til 65 mm lange glasål (glasålene er 10 mm mindre end larverne). I den tid de forvandler sig, indtager de ingen føde. Når de når vores kyster trænger de via vandløb ind i vores søer. Når de begynder vandringen opstrøms har de levet 1-5 år ved kysten.
Ålen i opvækstfasen i søerne kaldes gulål. Efter 4 - 10 års æden forvandler ålen sig til blankål og ålen belaver sig på at rejse. Den ændrer udseende - øjnene vokser, den bliver mørkere, hovedet bliver spidst og den holder op med at æde.
Ålevandringen starter september-oktober og vi ser ikke mere til den voksne ål.
Alger
Nogle af søens mindste livsformer er alger. Alger er plantevækster som både findes i luft, jord, saltvand og ferskvand.
Alger kan forekomme som enkeltlevende celler eller som komplicerede vækster så som tang. Alger har ukønnet formering, d.v.s. at formering sker ved celledeling eller sporedannelse.
Alger har cellevæg og cellekerne og evnen til fotosyntese (6 CO2 + H2O -> C6H12O6 + 6 O2)
I ord kan fotosyntese beskrives som en omsætning af kuldioxid + vand + næringssalte + sollys som giver energi i form af organiske stoffer og ilt.
Algerne i søen kan deles op i nogle undergrupper:
Blågrønalger
De alger der frygtes i vores søer er blågrønne alger. Det er en gruppe alger som kan blive giftige og årsag til dødsfald blandt fisk, fugle og pattedyr. Mennesker kan få kraftige hudproblemer af at bade i søer med vækst af blågrønne alger. Børn kan ydeligere få maveonde.
De sidste mange år har Kongskilde Friluftsgård gjort en stor indsats ved at oprense Møllesøen for overdreven vandplantevækst. Samtidig har man via skoleprogrammer fået fjernet skaller og brasen så søen fremstår som en meget ren sø. Forekomsten af blågrønne alger er derved ringe og ikke skadelig.
Flagellater
Flagellater kendes ved at de har svingtråde. De er almindeligt forekommende i alle danske søer og de kan overleve selv i stærkt forurenede søer.
Furealger
Midt på sommeren kan nogle søers vand ligne kaffe. Det er furealger som blomstrer. Furealger findes både i salt- og ferskvand. Furealger er som regel ikke giftige.
Selvom vandet virker meget brunt og uklart så har furealger ingen indflydelse på gennemtrængning af sollys i vandet.
Grønalger
Grønalger i vores søer er et sommerfænomen. Det betyder at grønalger vokser voldsomt op i årets lyse måneder. De grønne sommersøer ses overalt. I grønalger ses klorofyl tydeligt. Klorofyl er det stof i planter, der dels farver planter grønne og dels er vigtigt for fotosyntesen.
Kiselalger
Kiselalger har et "ydre" skelet opbygget af kisel. Kiselalger findes i alle biotype, altså i luft, jord, saltvand og ferskvand. Kiselalger forekommer i vores søer året rundt; men er hyppigst om foråret, hvor de giver søens vand et brunt skær.
Blandt kiselalger findes nogle af søens smukkeste former
Fiskeanatomi
Fisk er specielt indrettet til at leve i enten ferskvand eller saltvand. For at overleve i deres miljø har de en anatomi som på mange områder er meget anderledes end pattedyrs. F.eks. har fisk ikke pels, men skæl. Disse skæl er hudforbeninger. Mange fisk artbestemmes ud fra skællene. Skællene kan også fortælle om fiskens alder. Skællene dækkes af et tyndt slimlag, overhud.
Finnerne har forskellige funktioner. De hjælper fisk med at svømme. Hos aborren bruges den ekstra rygfinne til at se større ud, så en eventuelt anden rovfisk mister lysten til den.
Langs fiskens side ses en linie - sidelinien. Det er en synlig række små sanseorganer. Sidelinien opfatter trykbølger.
Oppe ved hovedet ses gællespalterne. Den optager ilten i blodet via gællerne.
Fisk er udstyret med fire næsebor. Hensigten er at vand trænger ind ad det ene hul og afgiver duftmolekyler, for at komme ud af det andet hul. Nogle fisk så som sandarten har en formidabel god lugtesans.
Fisk er udstyret med øjne, hvis opbyning er anderledes end vores. Hvor vi har en bøjelig linse har fisk en rund linse som inde i øjet kan flyttes. Det giver fisken kikkertsyn. Fisk har til gengæld et stort synsfelt. Hvert øje kan se 180 grader. Det betyder at fisken ikke kan se hvad der ligger for snuden af den eller hvad der er lige bag ved den. En lystfisker der står på bredden kan bedre ses af fisken.
Fisk har også evnen til at høre. Inde i kraniet sidder to øresten. Disse øresten er opbygget af kalk, og hvis man laver en gennemskæring, kan man ved hjælp af et mikroskop tælle årringe.
Planktonliv
I søens frie vande findes et økosystem uset af de fleste.
Planteplankton i form af alger er yderst vigtige for livet på vores planet. Alger er små kemiske fabrikker, der bl.a. producerer ilt.
Dyreplankton er grundlag for højere livsformer.
Dyreplankton lever af planteplankton.
Balancen mellem plante- og dyreplankton er bestemmende for søens tilstand. Er der overskud af planteplankton, alger bliver søen uklar og giver dårlig livsgrundlag for nogle fiskearter.
Nogle af søens grådigste skabninger er så små at der skal bruges et mikroskop til at se dem. Dyreplankton er meget vigtig for søers liv. Uden dyreplankton vil livsgrundlaget i søen være umulig for fisk og padder.
Dafnier er kendt af alle med akvarier. Dafnien har et specielt formeringsmønster. De producerer generationer ved "jomfrufødsel". Men kønnet formering er også en mulighed, når livsgrundlaget for
hunner er blevet ringe
Hjuldyr findes i alle vores søer.
Denne lille fyr er af en type, som foruden at leve af alger ikke går af vejen for at fortære egne slægtninge.
En af småkrebsene er muslingeskaldkrebsen. Den hører til gruppen af "bladfødder
|
