Indret smart med en puslekommode

Når den lille ny melder sin ankomst, vil det altid betyde helt nye opgaver. En stor del af de første måneder kommer til at handle om urolige nætter, gylp og bleskift i lange baner. Fordi bleskift er så stor en del af den første tid, kan det være en fordel at indrette dit hjem, så det bliver så enkelt som muligt. Med en puslekommode har du helt tjek på både bleer, tøj og vaskeklude.

Alternativer til det lille hjem

Når man er nybagte forældre, betyder det ikke nødvendigvis mere plads i hjemmet. Tværtimod kræver det ofte nye møbler og en anderledes indretning, så livet med den lille ny bliver lettere. Er pladsen trang, kan det være nødvendigt at lede efter alternativer til de klassiske møbler såsom et puslebord.

Hvis I gerne vil finde en smart løsning på både de nye pusle- og opbevaringsbehov, så kan I vælge at indrette jer med en puslekommode. Det er et smart møbel, der vil gøre det nemt og enkelt, når den lille skal skiftes. Der er nemlig både en god pusleplads og masser af opbevaringsplads.

Kombineret puslebord og opbevaring

Med en puslekommode kan du slå to fluer med et smæk. Du kan nemlig bruge overfladen til at pusle om dit barn, mens underdelen indeholder alle de nødvendige ting. En praktisk og flot puslekommode er et godt valg til det lille hjem, hvis pladsen er trang. Den kan stå både i børneværelset eller badeværelset alt efter jeres behov og indretning.

Det er mest sikkert, hvis din puslekommode har en kant foroven, så den lille ikke kan risikere at falde ned. Du kan selv supplere din puslekommode med en madras, så dit barn ligger blødt, når du skifter det.

Smart opbevaring til bleer og vaskeklude

En puslekommode kan fås både med skuffer eller hylder alt efter, hvad du finder lettest. Skuffer kan indeholde rigtig mange småting, mens hylder er overskuelige i en fart.

Opbevaringspladsen er oplagt til vaskeklude, bleer og ekstra tøj, så du let kan skifte den lille uanset ”uheldet”. På den måde slipper nybagte forældre også for at efterlade den lille på puslebordet, når der skal nyt tøj til.

Hvis design betyder noget for dig, så kan du få flotte og elegante puslekommoder, der passer til de fleste hjem. Online er der ofte et bredt udvalg, så du kan finde den helt perfekte, der både opfylder jeres behov og vil passe til jeres hjem.